Hvad skyldes problemerne med
balancesansen og muskel-ledsansen
Balancesansen hænger tæt sammen med muskel-ledsansen. De samarbejder om de sanseindtryk, som kroppen modtager. Problemer i det ene system medføre ofte problemer i det andet, da det vil blive understimuleret og derved ikke udvikles optimalt (dette ses især hos børn, der understimuleres). Derfor kan det være svært, at vide hvilke problemer, der kom først. Nedenstående er derfor baseret på antagelser, der bygger på erfaringer.
Man kan have apraksi uden at have sanseintegrations-problemer. Har du apraksis har du planlægningsproblemer og virker derfor klodset.
Hvis man har problemer med sanserne, kan det være svært at koncentrer sig om andre ting.
Derfor kan det for eksempel være svært at indlærer nye færdigheder.
Problemer med muskel-ledsansen medfører ofte, at du benytter synet eller bevægelsesansen (kaldt den kinæstetiske sans) mere ved for eksempel at kigge, hvor du sætter fødderne, har svært ved at gå på trapper og anden ujævn tærren. Hvis det drejer sig om børn, kan de have svært ved at krybe, kravle, spise, klæde sig på og er ikke meget for at bruge legepladsen (Tryk for liste over nogle typiske problemer).
Hvis du bruger bevægelsessansen i stedet for muskel-ledsansen, er du nødt til at bruge mere energi, da det kræver, at du er meget bevidst om dine handlinger. Det bliver du meget træt af, da det er anstrengende at skulle koncentrer sig om hver enkel bevægelse, og du vil ofte bevæge dig mindre end andre. Kroppen bliver derfor mindre stimuleret, hvilket kan medføre understimulering.
Hvis kroppen ikke bliver brugt medføre det et dårligt kropsbillede, som bevirker at du får problemer med at vide, hvor kroppen er i forhold til dig selv og omgivelserne. Det vil medføre, at du tit går ind i ting eller vælter dem.
Balancesansproblemer kan blandt andet vise sig ved at du:
- Taler utydelig - da balancesansen har indflydelse på det sproglige center.
- Ofte snubler og ikke har nogle naturlig faldreaktion.
- har den karakteristiske S-formede kurve, som ofte ses hos skizofrene.
- ikke vil tage armene over hovedet.
De observererede problemer skal ikke skyldes hjerneskade eller lignende. Nogle af problemerne vil også kunne opstå på grund af hallucinationer.
Forskellige reaktionsmønstre
Kroppen kan reagere forskelligt på stimuli enten diskrimernede eller modulerende.
Diskriminernede betyder, at du opfatter stimuli og skelner imellem dem.
Modulerende betyder, at det reagerer passende i forhold til et given stimuli. Er din krop ikke i stand til at modulerer vil den enten over,- underreagere eller ændre reaktionmåde (det vil sige at man overfor de samme stimuli overreagerende nogle gange og andre underreagerende), hvorved reaktionen bliver unaturlig og ude af proportion i forhold til stimuliet.
Det kan for eksempel vise sig ved at du kan sidde i et tog og kører baglæns, mens du læser i en bog. Du er altså i stand til at adskille at du er i bevægelse, selvom øjet opfatter at du ikke er i bevægelse. Desuden er du i stand til at udelukke fornemmelsen af stoffet med mærker i, som trykker mod din ryg, baglår med mere. Hvis du derimod har problemer med modulationen eller diskrimnationen, vil du i stedet opleve, at du får kvalme, ubehag, svimmelhed eller andenform på tegn på køresyghed. Det vil altså sige, at din krop siger til dig, at det er for meget og den ikke magter det ud fra den sanseintegration, som du er i stand til.
Der sker det at i central nervesystemet (CNS) bliver sanseindtrykkende ikke organiseret og reguleret korrekt.
Overreagerende sansesystem
Har du et overreagerende sansesystem medfører en beskyttende adfærd, hvorved dit limbiske systems frygt, flygt eller slås reaktion konstant er på vagt - DETTE ER EN MEGET STRESSENDE SITUATION.
Underreagerende sansesystem
Har du derimod et undereagerende sansesystem giver sig til udtryk ved at du enten søger vilde og voldsomme aktiviteter eller er svær at få i gang.
Utryghed overfor tyngdekraften
Betyder at du :
- Er bange for at komme ud af balance, derfor er du meget opmærksom på at holde hovedet i ro.
- Har ingen problemer med at holde balancen, men er bange for at bevæge dig, da det føles ubehagelig.
- Undgår at hoppe, gå højt op, gå på trapper, passerer kantstene, ujævn terræn og så videre.
- Har det bedst med at stå sikkert på jævn terræn med begge ben på jorden.
Usikkerhed overfor tyngdekraften får ofte en indflydelse på personens udvikling. Det hænger sammen med at sanserne ikke har fået udfordringer nok og derfor kan man have fået en dårlig kropsopfattelse mm.
Eksempel på utryghed overfor tyngdekraften.
Kirsten er en stille overvægtig kvinde, som godt kan lide at læse og se tv. Hun er ikke meget for at deltage i gå klubben, som hun er blevet tilknyttet for at tabe sig. Her kan det jo være, at hun kommer til at skulle gå i skoven eller på trapper. Det har hun ikke lyst til, da hun får det dårligt af det. Hun tænker, det er ender jo bare som sidst med at hun falder og slår sig.
Intolerance overfor bevægelse
Betyder at du ikke kan lide at bevæge dig, hvilket ofte viser sig ved ubehag som for eksempel sø- eller køresyge. Du vil undgå at bevæge dig mere end nødvendigt. Det giver en risiko for underudvikling af dine sanser.
Mennesker med skizofreni kan ofte ikke lide at hoppe, hvilket kan skyldes, at de er bange for at miste jordforbindelsen og er ikke nødvendigvis tegn på intolerance overfor bevægelse eller lignende.
Eksempel på intolerance overfor bevægelse
Kasper elsker at spille på sin computer, når han ikke læser filosofi. Han har aldrig deltaget i nogen form for sport, da han altid får det dårligt og er nødt til at stoppe for gå ud at brække sig. Han har aldrig lært at cykle, da han får kvalme af det. Kasper kan huske, at han som barn ikke kunne lide at være på legepladsen, da han ikke kunne deltage i de lege, som de andre børn legede. Han fik det altid dårligt og måtte løbe hjem eller brække sig i buskene ved siden af legepladsen. Han ville meget hellere sidde der hjemme og lege med lego.
Problemer med det diskriminerende sansesystem
Hjernen kan som tidligere beskrevet have svært ved at diskriminerer, hvilket betyder, at den har svært ved at skelne eller opfatte stimuli for eksempel er kogepladen varm, når jeg sætter min hånd på den ? Hvor langt er der ned ? og så videre. Diskriminerende adfærd kan give problemer med øje-, hals- og den posturale muskulatur.
Det er muligt både at have modulernede og diskriminerende problemer på én gang. Nogle gange ved man dog ikke hvilket af problemerne der kom først. Problemerne giver sig til udtryk ved forskellige former for reaktioner, der er beskrevet nedenfor.
Du bliver hurtigt træt, hvis dine sanser ikke fungere optimalt i forhold til de krav som du føler, du skal leve op til. Det skyldes, at vores sanser er med i alt hvad vi foretager os.
Kontrol af øje- og halsmuskulaturen
Er vigtig for at du kan fastholde blikket og følge en genstand . Hvis du har problemer med dette, vil du have svært ved at lære at læse. For at kunne udvikle muskulaturen er du nødt til at udforske tyngdekraften og dermed kroppens ligvægt. Derfor er det at læse tæt forbundet med muskel-ledsansen og balancesansen.
Eksempel på kontrol af øje- og halsmuskulaturen
Simon synes ikke det var sjovt at gå i skole, da han havde svært ved at læse. I starten troede lærerne, at han var ordblind, men det viste sig, at det var han ikke. Han blev undersøgt yderligere, hvor man fandt ud af, at han ikke var i stand til at kontrollere sine øjemuskler. Efter behandling på en synstræningsklinik blev han i stand til at læse og er siden blevet professor i statskundskab.
Problemer med den posturale muskulatur
Betyder at dine strækkemusklerne ikke modtager nok information, hvilket medfører ,at du vil have svært ved at bevare en opretholdning. Det giver en sammensunken holdning, som ofte ses hos mennesker med skizofreni. Postural problemer viser sig ofte ved, at du har svært ved at lave flyverstilling, rygbøjninger, aldrig lært eller har svært ved at cykle, overflytte vægten fra den ene fod til den anden, har haft svært ved at lege og er generelt meget klodset.
Eksempel på problemer med den posturale muskulatur
Lonnie er 23år og har altid gerne ville lære at cykle, men da hun ikke kan finde ud af det har hun opgivet. Hun er nu indlagt på grund af en depression. Her kommer hun i kontakt med en ergoterapeut, som finder ud af at hun har problemer med den posturale-, øje- og halsmuskulatur. Da Lonnie får forklaret, hvad det er, siger hun, at nu forstår hun. Hvorefter hun forklare, at hun altid taber ting, og at hun ikke har kunnet de samme ting, som sine kammerater.
Bilateraleintegrations og planlægnings problemer
Betyder at de to kropsdele har svært ved at samarbejde. Det kan ses ved, at du har svært ved at gøre noget med begge hænder på en gang, har en dårlig koordination, er højre venstre konfus, lige god eller lige dårlig med begge hænder, meget klodset, bliver hurtigt stresset, har svært ved at forstå beskeder og har derfor ofte et dårligt selvværd.
Eksempel på bilateralintegrations og planlægnings problemer
Eval underviser i historie. Hans elever synes, han er lidt underlig. Han står altid stiller, når han skriver på tavlen og når han kommer til midten, så flytter han bare kridtet over i den anden hånd og forsætter med at skrive. Eleverne kan ikke se forskel på, om han har skrevet med højre eller venstre hånd.Engang imellem, når Evals timer er blevet flyttet til et nyt lokale, kan han have svært ved at finde det, selvom det er blevet forklaret. Derfor kommer han ofte for sent til de timer.
Der hjemme har Eval det svært, når hans kone har købt nyt tøj til ham, da han kan have svært ved at tage det på. De nye knapper er så svære.
Alle mennesker har problemer med deres sanser. Men det er først et problem, når det giver en forringet livskvalitet, hvilket gør det til et behandlingskrævende problem.
