Problemer med følesansen
Det kan være svært at adskille de forskellige sanseintegrations problemer fra hinanden, da de er tæt forbundet. Jeg har dog alligevel valgt at fortælle særskilt om problemer i med følesansen også kaldt den taktile sans, da den har et særskilt reaktionsmønster.
Du genkender nok fornemmelsen af at sætte dig på et toilet, hvor du tror toiletsædet er slået ned og så sætter du dig på det kolde smalle keramiske let kantede toilet. Her er reaktionen ofte at du hurtigt rejser dig og slår toiletsædet ned, så du kan sidde på det noget varmere sæde, mens du er på toilettet.
Følesans problemer i din dagligdag
Problemer med følesansen kan vise sig i det daglige ved hyperaktivitet, letafledighed og meget snakkende. Det kan være, at man reagerer ved at gnider/klø på det sted, som man lige er blevet rørt, bærer mange lag tøj, går barfodet eller altid vil have sko på. Fælles for mennesker med følesansproblemer er, at de ikke reagerer passende på det stimuli de udsættes for ( Liste over nogle typiske problemer).
Forskellige reaktionsmønstre
Kroppen kan reagere forskelligt på stimuli enten diskrimernede, det vil sige det opfatter stimuli og skelner imellem disse, eller modulerende, hvilket betyder at det reagerer passende i forhold til et given stimuli. Er din krop ikke i stand til at modulerer vil den enten over,- underreagere eller ændre reaktionmåde (det vil sige at du overfor de samme stimuli overreagerende nogle gange og andre underreagerende), hvorved reaktionen bliver unaturlig og ude af proportion i forhold til stimuliet. Det kan for eksempel vise sig ved at du kan sidde i et tog og kører baglæns, mens du læser i en bog. Du er altså i stand til at adskille at du er i bevægelse, selvom øjet opfatter at du ikke er i bevægelse. Desuden er du i stand til at udelukke fornemmelsen af stoffet, som trykker mod din ryg, baglår med mere. Hvis du derimod har problemer med modulationen eller diskrimnationen, vil du i stedet opleve, at du får kvalme, ubehag, svimmelhed eller andenform på tegn på køresyghed. Det vil altså sige, at din krop siger til dig, at det er for meget og den ikke magter det ud fra den sanseintegration, som du er i stand til.
Der sker det at i central nervesystemet (CNS) bliver sanseindtrykkende ikke organiseret og reguleret korrekt.
De observerede problemer skal ikke skyldes hjerneskade eller lignende.
Nogle af problemerne vil også kunne opstå på grund af hallucinationer.
Problemer med det modulerende følelsesmæssige sansesystem
Modulationsproblemer med følesansen viser sig ved, at du har problemer med at bliver rørt ved eller rører ved ting, dette kaldes også for taktil skyhed eller taktilt forsvar. Det kan også vise sig ved sensorisk skyhed.
Taktil skyhed
Betyder du har problemer med berøring. Det ses ved, at reaktionen er afvisende eller negativ overfor bestemte følesesmæssige stimuli, som af andre ville opfattes som uskadelige eller ikke smertende. Det betyder, at du undgår berøring og reagerer med en atypisk følelsesmæssig reaktion ( i form af angst, aggression med mere).
Eksempel på taktil skyhed
Solfrid går op og ned af gangene på hospitalet iført fire lag tøj. Hvis du kommer for tæt på hende, slår hun efter dig med hendes avis. En dag skal hun til lægen for at få lyttet på hendes hjerte, da lægen vil løfte op i hendes bluse bliver hun meget agressiv og slår ud efter lægen, mens hun siger: " Lad være at rører ved mig, det gør ondt!".
Andet eksempel på taktil skyhed
Elsebeth hader, når mennesker vil give hende et kram, hvilket også er tilfældet for hendes tre børn. Hun ved dog at det er vigtigt at de får kropslig berøring, så hun giver dem det, men er helt anspændt i kroppen, mens det sker. Hun er single og har fået alle børn med forskellige mænd, de er alle kommet til verden under påvirkning af hash og alkohol. Selve fødslen var heller ikke rar især ikke da jordmoderen lagde dem op på hendes mave efter fødslen.
Når hun er i rum med andre mennesker er hun meget opmærksom på, hvor de andre mennesker er i rummet. Hun er bange for at de sætter sig for tæt på hende, kommer bagfra og lægger en hånd på hendes ryg eller skulder med mere. Hun ved, at hun ikke er i stand til at forudse alle hændelser i socialesammenhæng, hvorfor hun er meget anspændt.
Sensorisk skyhed
Det ses ved, at reaktionen er afvisende og eller negativ overfor stimuli fra for eksempel lyd, lys og lugt, da du vil føle at det er ubehageligt og ofte smertende. Denne reaktion er ofte svær at forstå for omgivelserne, da det ikke er normalt at reagere på den voldsomme måde som overfor for eksempel at der bliver kørt fingre henover flamingo eller duften af citron.
Eksempel på sensorisk skyhed
Asker går altid rundt og snakker med sig selv. Han fortæller andre mennesker, at pædagogen på stue 7 lugter. Det er der ingen andre der kan forstå. Derfor tror personalet at han har lugthallucinationer. Da pædagogen en dag har glemt at tage parfume på, kommer Asker hen og siger til ham, at nu lugter han godt igen. Da dette gentager sig nogle gange finder personalet ud af, at Asker nok lider af sensorisk skyhed og at han har behov for nærmere undersøgelser.
Alle mennesker har problemer med deres sanser. Men det er først et behandlingskrævende problem, når det giver en forringet livskvalitet.
Problemer med det diskriminerende sansesystem
Det viser sig ved, at du ikke kan mærke hvor og hvormange gange nogen eller noget har rørt ved dig.
Du vil i så fald have problemer med at skelne, tolke, organisere og bruge berørings indtrykkende hensigtsmæssigt. Det kan vise sig ved, at du ikke er i stand til eller har svært ved at manipulere med en genstand i hånden, har problemer med at skelne størrelse, form, overflade, beskaffenhed, placering og temperatur. Mangelfuld følelsesmæssig skelnen giver problemer med almindelige daglige aktiviteter som at binde snørebånd, knappe knapper, børste tænder med mere. Du vil være usikker på, hvordan omgivelserne skal udforskes, og du vil have et forringet kropsskema (det vil sige at din opfattelse af hvordan din krop ser ud er dårligere end andres). Mangelfuld følelsesmæssig skelnen fører ofte til apraksi (dyspraksi hos børn).
Diskriminations problemer kan altså vise sig ved mangelfuld følelsesmæssig skelnen eller apraksi.
Eksempel på diskrimination
Bjarke bliver af pædagogerne omtalt som en vild og ukontrollerbar teenager, som ikke har fornemmelse for egne grænser. Han afprøver hele tiden omgivelsernes grænser og har det svært ved at deltage i fællesaktiviteter, hvis personalet ikke er tæt på ham. Han er bedst til én til én kontakt. Bjarke kan ikke klare almindelige daglige aktiviteter som for eksempel at smøre en leverpostejsmad, binde snørebånd eller vaske op. Han taber ofte tingene eller har svært ved hvordan han skal holde på dem. Når han endelig får lov til at deltage i gymnastik løber han ustyrlig rundt og kaster med bolde, sjippetorv, tøndebånd, vimpler og andre ting.
Apraksi
Er problemer med at udføre formålsbestemt handlinger selvom du har normal kraft, koordination og sensibilitet. Det kan for eksempel være at tage tøj på, hælde juice op, lave kaffe, gå ind i et tog, åbne et skab og spidse en blyant. Ved apraksi ses dog ofte også problemer med at modulerer. Hvis du har apraksi, vil du som ofte være klodset, dårlig grovmotorisk, usikker balance og når du påbegynder en aktivitet ser det akavet ud. Du vil have problemer med almindelige daglige aktiviteter.
Apraksi opdeles i ideatorisk-, motorisk-, konstruktiv- og påklædningsapraksi.
- Ideatorisk apraksi Er når du ikke kan forestille dig, hvordan processen skal være for at nå målet.
- Motorisk apraksi Er når du ved hvordan processen skal være for at nå målet, men du kan ikke udføre det.
- Konstruktiv apraksi Er problemer med at tegne simple figurer efter hukommelsen eller en fortegning eller til at lave simple figurer med klodser eller tændstikker.
- Påklædnings apraksi Er problemer med at tage tøj af og eller på, selvom motorikken ikke fejler noget.
- Dyspraksi Er nedsat evne til at udføre motoriske handlinger, som ikke er kendt i forvejen. Med andre ord, har du har nedsat evne til praksis, hvis du har dyspraksi. Det betyder, at dine evne til at udføre en handling er nedsat.
Der er i følge ergoterapeut Jean Ayres erfaringsmæssige bevis for, at der er en direkte sammenhæng mellem manglende opmærksomhed, taktilskyhed, øget aktivitetsniveau, dårlig koncentration, perceptions- og motoriske problemer hos voksne og børn med indlæringsvanskeligheder.