Muskel-ledsansen
Sanseoplevelser
Muskel-ledsansen kaldes også for den proprioceptive sans eller stillings og bevægelsesansen. Nogle gange forveksles den med den kinæstetiske sans, som består af stillings- og bevægelsessansen, samt følesansen.
Ordet proprioceptiv betyder noget, der vedrører en selv. Hvorimod ordet proprioception betyder de sanseoplevelser, som fremkommer ved musklers sammentrækninger, samt sener og leds bøjninger og strækninger. Det er altså kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstillinger og kroppens placering i rummet. Det er kroppens evne til at vide, hvor meget muskelkraft, der skal til for at udføre en bevægelse inklusiv koordinationen og hastigheden af denne.
Kroppens bevidsthed
Din muskel-ledsans starter sin udvikling i 10.-11. forsteruge. Den er kroppens bevidsthed om sig selv i forhold til omgivelserne. Kropsbevistheden skabes ved at hjernen får information fra dine led, muskler og ligamenter om, hvor din krop er og hvad den laver. Det kan for eksempel være om du bøjer din arm, mens du sidder på en stol med ryggen presset mod ryglænet.
Kinæstetiske sans er synonym
Den kinæstetiske sans giver dig en bevisthed om musklernes bevægelser og - spændinger, samt kropsdelenes indbyrdes stillinger. Det er almindeligt i dag at anvende den proprioceptive og den kinæstetiske sans synonymt.
Muskel-ledsansens små opfattere
Muskel-ledsansen opfattes i kroppen ved hjælp af muskeltener, senetener, ligamenter, ledkapsler, ledflader, sene- og ledreceptorerne. I hjernen registres muskel-ledsansen i det motoriskeområde også kaldt motorisk cortex (se illustrationen til højre).
Muskeltenen sidder i musklen og informere centralnervesystemet, hvilken længde musklen har, og når der sker ændringer i denne ved bevægelse.
Led- og senereceptorerne fortæller centralnervesystemet, hvilken position leddene har. De fortæller kroppen om hastigheden samt retningen, når den er i bevægelse. Det er nogle signaler, som hjernen hele tiden modtager fra kroppen om dens stillinger og bevægelser.
Den viden, vi har om hvad vores krop kan, skabes gennem aktivitet, da det er på den måde at hjernen husker, hvordan kroppen fungerer.
Motorisk planlægning
Din muskel-ledsans fortæller, hvor dine kropsdele befinder sig i forhold til hinanden, hvordan de bevæger sig, hvor meget kraft der er i handlingerne (bevægelserne) og så videre.
De bevægelser, som vi udfører, er ofte meget krævende. Det er derfor, at er kroppens viden, om hvordan den motoriske handling skal udføres og planlægges, er meget vigtig for at den kan blive udført flydende og sikkert.
Mens du udfører en bevægelse forsøger muskel-ledsansen, at sørge for at vores opmærksomhed omkring vores krop er optimal. På den måde sørger hjernen hele tiden for, at planlægge den næste bevægelse korrekt, blandt andet at påvirke de rigtige muskler, på de rigtige tidspunkter (dette kaldes også for motorisk planlægning).
Hos nogle mennesker fungere den motoriske planlægning ikke optimalt, hvilket giver dem problemer i dagligdagen med at udføre almindelige daglige aktiviteter.
Motorisk planlægning er den sanseproces, som gør, at vi kan planlægge og udføre en ukendthandling og lærer af denne, hvordan vi skal udføre den, så den kan blive automatiseret.
(Tryk for større)
Feedforward og feedbackward
Muskel-ledsansen er vigtig i forbindelse med motorisk planlægning, hvor handlingen er afhængig af de rigtige feedforward- og feedbackward fra kroppen. Feedforwards er den forestilling man har, om hvordan man skal og vil udføre en given handlingen. Denne ide har man allerede inden handlingen udføres. Feedbackward er den information kroppen får om handlingen var en succes eller skal justeres.
De tre former for feedbackward
- Produktion er i det bevægelsen sker, mærker man hvordan bevægelsen føles, det vil sige at man lagre den som erfaring - selvom det ikke går godt.
- Efferent copy er når man udføre handlingen og mærker om det føles rigtigt, det vil sige at man sammenligner med sine tidligere erfaringer.
- Outcome er om man gjorde bevægelsen som man gerne ville, det vil sige om den lykkedes eller ej. Hvis der er en fejl vil den blive opfattet som en feedback fejl, hvilket betyder at der skal ske en korrektion af bevægelsen.
De informationer, som hjerne modtager fra udførelsen af en handling lagres og bruges, når en lignende handling skal udføres igen. Derfor spiller feedbackward en vigtig rolle i indlæringen af nye færdigheder.
Muskel-ledsansens succesoplevelser er med til skabe selvtillid og fremme jeg-udviklingen på en positiv måde.
Sammefatning
Sammenfattet kan siges at muskel-ledsansen er kroppens bevidsthed om sig selv. Hvad gør den, hvordan er den i forhold til sig selv og omgivelserne, hvor meget kraft skal der bruges til en given bevægelse og så videre. Når den sættes sammen med den kinæstetiske sans er den i stand til også at opfatte bevægelse af kroppen for eksempel en arm der bøjes.
Eksempel på muskel-led-sansen.
Du bøjer din arm, for at løfte hånden op til ansigtet. Mens denne bevægelse sker, vil der gennem nogle små receptorer i ledene blive sendt besked til hjernen. Derfra vil noget af det gå videre til det motoriske område, hvor bevægelsen vil blive vurderet om den skal justeres, så det lykkedes dig at få hånden op til ansigtet og ikke hen på knæet.