Følesansen
Den største og første
Følesansen er din første og største sans. Den kaldes også berøringssansen eller den taktile sans. Ordet taktil betyder noget der vedrører berøring eller det at føle.
Udvikling
Den udvikles i 6. fosteruge og ender med at omgive alle de andre sanser, hvilket er illustreret til højre. Det er din første færdigudviklede sans og dit første udtryksmiddel.
Det er den vigtigste sans for det lille barn, da det er igennem den, at den oplever verden og finder tryghed. Det er derfor vigtigt, at den fungere optimal for at give den bedst mulige sociale interaktion med mere.
Når du bliver over 50 år begynder følesansen at ældes, så du blandt andet får problemer med at mærke kulde og varme. Det skyldes den nedsatte blodcirkulation i kroppen.
Sansemodtagerene
Følesansen registrere ved hjælp af modtagere (receptorer), der sidder i huden, indvoldene og slimhinderne. De er placeret tættest på fingerspidserne, på kønsorganerne og omkring munden.
Huden og dets modtager af føleindtryk
Overhudens (der også kaldes epidemis) primærefunktion er at beskytte kroppen mod skadelige påvirkninger udefra og mod væsketab. Den består overvejende af dødeceller, som indeholder kreatin proteinet, der er resistens mod vand, samt nogle kemikalier med mere. Overhuden indeholder også det pigment dannende Melanin, der givet huden farve. Melanin beskytter også huden mod ultravioletlys. Desuden indeholder den langerhandske celler, som har betydning for immunreaktionener i huden for eksempel ved infektion eller hudkræft. Generelt kan det siges at hvis overhuden mangler, så der være en risiko for infektion, vandtab og udtørring.
Læderhuden, kaldt dermis, ligger under overhuden. Den går uden skarpe grænser over i den fedtholdige subcutis, kaldt underhuden. Læderhuden indeholde kollagene og elastiske fibre, samt fedtceller i de dybere lag. Kollagene fibre er et proteinstof som udgør en stor del af kroppens knogler, støtte- og bindevæv. Dets funktion er at styrke og støtte, hvor imod de elastiske fibres funktion er at skabe smidighed og spændstighed.
Sagt på en anden måde, så er læderhuden vigtig for hudens evne til ikke at flække ved bevægelser og virker isolerende.
I vores hud er der nogle følereceptorer, som bevirker, at vi kan opfatte træk, tryk, bevægelse, varme og kulde. Følereceptorerne er inddelt i mechanoreceptorer, som registrerer træk, tryk og bevægelse, og i thermoreceptorer, der registrerer temperatur.
Mechanoreceptorer består af forskellige former for receptorer:
- Meissners legeme (A på illustrationen til højre), kaldt det taktile legeme, er grupperet på fingerspidserne, læberne og mere spredt på kroppen og på brystvorterne. Den fortæller hjernen formen på et objekt, der holdes i hånden, fornemmelsen af et kys osv. Meissners legemer tilpasses konstant til omgivelserne, hvilket forklarer, hvorfor du ikke lægger mærke til det tøj, du har på. Meissners legeme registrerer altså overflade berøring og vibration (30-40Hz).
- Mekels legeme (B på illustrationen til højre) register vedvarende tryk.
-
Frie nerveender (C på illustrationen til højre) register smerte og er over hele kroppen udvendigt, som indvendigt.
Ældre menneskers evne til at reagere overfor smerte mindskes med alderen med 20%, hvilket er vigtigt i forhold til at tage det seriøst, når de siger, de har smerter. - Pacinians legeme (D på illustrationen til venstre) registrerer tryk og vibration (250-330Hz). De fortæller, sammen med muskel- og ledsansen, kroppen, hvornår en kropsdel har bevæget sig, for eksempel hvis du bevæger din arm ind foran brystet.Pacinians legeme fortæller, at nu er målet nået, og armen er nu inde foran kroppen som planlagt.
Termoreceptorerne:
- Krauses legeme registrerer kulde. De er i huden, læberne, øjet og på tungen.
- Ruffinis legeme registrerer varme. De er i huden, der omgiver hele kroppen.
- Hårcellerne registrerer letberøring og vibration (30-40Hz) ved hjælp af hårfollikler. Der er hård på næsten hele din kroppen undtagen fodsålerne og håndfladerne.
- Frie nerveender ( C på illustrationerne til højre) registrerer smerte. De er over hele kroppen udvendigt og indvendigt.
Det vil altså sige at huden register 4 forskellige former for sansepåvirkninger:
- Tryk fra for eksempel det tøj du har på, og det tryk du mærker, når du læner hovedet tilbage mod ryglænet.
- Smerte, som du for eksempel kan mærke, når du har slået dig.
- Kulde og varme
- Forskellige former for struktur fx i tøjet du har på.
Hvis det hele tiden er de samme stimuli trykreceptorerne modtager, vil registreringen efter nogen tid som regel blive ubevidst.
Det er derfor, at du ikke hele tiden tænker på, hvordan det tøj du har på føles.
Følesansensområde i hjernen
Følesansen registres i hjernen i det område, der kaldes somatosensorisk cortex i blok II. Det sidder lige over øret og går fra det ene til det andet øre, som en lang smal bane parallelt med det område, der registrerer og aktiver bevægelse.
Når du modtager en registrering af et følesans stimuli løber det via lille hjernen (blok I), som vil tage stilling til, om det er relevant at bevidstgøre eller om det skal være en reflektorisk reaktion. Når følesans stimuliet er bearbejdet i følesans registreringsområdet sendes informationen eventuelt videre til frontallappen (blok III) for at handle på stimuliet.
Sammenfatning
Følesanse giver altså kroppen information fortrinsvis via huden om tekstur, form og størrelse på objekterne der er i vores omgivelser. Den fortæller, om vi aktivt rører ved noget eller om noget rører ved os. Den hjælper os med at adskille, hvad der er farligt for kroppen at røre ved, og hvad der ikke er.
Du står iført din morgenkåbe og kan mærke frottestoffet mod din nøgne hud (tryk og tekstur). Du går hen til bordet og sætter dig ned på en stol. Du kan mærke hvordan stolesædet trykker mod dine balder (tryk). Du tager en kniv op fra bordet og mærke træskaftets hårdhed (tryk og tekstur). Du skærer i morgenbrødet, kniven smutter og du skærer dig i fingeren. Blodet begynder at løbe og du kan mærke en dunkende smerte fra fingeren (smerte). Du rejser dig og mærke ikke, hvordan det føles at gå på gulvet, da du er meget optaget af smerten fra fingeren. Du går hen til håndvasken og tager fat i vandhanen, der føles kold (temperatur) og drejer på termostaten. Du fører din finger ind under den kolde hane for at rense såret. Du slukker for vandet, hvorefter du rækker frem efter plasteret, der ligger i vindueskarmen. Du kan mærke at det er rugt på den ene side og glat på den anden (struktur). Du trækker (tryk) plastikken af plasteret og kommer det om din dunkende finger (smerte). Du går tilbage til morgenbordet, sætter dig på din kolde hårde stol (tryk og temperatur) og tager hånden om den varme (temperatur) kop med kaffe.
