Balancesansen

Udvikling

Den dannes i 8.-10. fosteruge og bliver ved med at udvikle sig til omkring 10 års alderen. Det er den sans, som hurtigst under stimuleres ved inaktivitet.

Andre ord for det samme

Den kaldes også for labyrint-lodlinie-sansen eller den vestibulære sans, som stammer fra ordet vestibulum, der betyder forhal eller indgang. Vestibulum referer til ørets opbygning og dermed placeringen af det "vestibulære" organ. Når man taler om det inden for den medicinske verden, menes der det indre øre, som sammen med buegangene udgør ligevægtsorganet (også kaldt vestibulum apparatet).

Balancesansen modtager informationer gennem det indre øre om tyngdekraften, balancen og bevægelse, samt hvordan vores hoved og krop er placeret i forhold til jordens overflade.

Den registrere 4 ting:

Kroppens position og bevægelse i rummet.
Kroppens posturale tonus (kroppens evne til at holde sig op mod tyngden).
Kroppens ligevægt, som blandt ander gør at du kan holde kroppen lodret, når du går.
Stabilisere øjet, mens hoved er i bevægelse, det gør for eksempel at du undgår, at blive svimmel, når du går.

Med andre ord kan man sige, at balance sansen registrere hovedets bevægelse i forhold til tyngdekraften og hastigheden af bevægelsen. Desuden sørger den for, at du kan fastholde blikket, selvom du er i bevægelse.

Lineærbevægelse og bevægelse af hovedet i forhold til tyngdekraften

Balance receptorerne, der registrere hovedet lineærebevægelser og dets bevægelse i forhold til tyngdekraften, er nogle hårceller, som sidder i det indreøres vestibulum, kaldt utriculus og sacculus.

(Tryk for større)

Utriculus registrere lineære hovedbevægelser.

Liniære hovedbevægelser registers ved en ændring i gelemassen, som er inde i hårcellen utriculus (se illustrationen til højre) og krystallerne statokonier, som igen er inden i satocysten (maculaen). Statokonier er ganske små krystaller lavet af kaliumkarbonat. De er indlejret i en gelemasse, der dækker sansecellerne i ligevægtsorganet. Det vil sige, at den lineære acceleration registers ved at krystallerne fremkalder en bøjning af sansecellernes udløbere. Derved udløses der en nerveimpuls til nogle områder i hjernen kaldt formatio reticularis, thalamus, cerebellum med flere. Hvorfra informationen løber til blok II, hvor det bliver vurderet om, der skal reageres på sansestimuliet og dermed sendes en impulser videre til blok III.

Sansecellerne, der er lokaliseret i utriculus, er systematisk placeret. De registrere hovedets bevægelse det vil sige dens bøjning, lineær bevægelse, som når du sidder i en bil og kigger lige ud, samt støttende (stationær position af hovedet) og langsombevægelse af hovedet (under 2 grader pr. sekund).
Sagt med andre ord hårcellen utriculus er følsom overfor tyngdekraften og de lineære accelerationer.

Hårcellen sacculus funktion er relativ ukendt

Den egentlige funktion af sacculus er ukendt. Den eneste funktion man kender til, er i forbindelse med den akustiske nerve, men sacculars akustiske receptorers egentlige funktion kendes ikke. Det vides dog at den har indflydelse på registreringen af hovedet bevægelse og dermed indflydelse på balancen.

Balancesansen og led- og muskelsansen omtales ofte sammen, da de gensidigt påvirker hinanden.

(Tryk for større)

Ændring af bevægelsens hastighed

Ændringer i bevægelsens hastighed registreres i ampulla

Forenden af de tre vinkelrette buegange inde i øret er en udvidelse kaldt ampulla. I ampulla registres ændringer i bevægelsens hastighed. Det sker ved at de tre buegange står vinkelret på hinanden. Hvilket betyder, at en buegang er i det vandrette plan og de to andre er lodret stilledede og står vinkelret på hinanden, skråt fremad, udad og skråt nedad og skråt indad. Det betyder igen at ampulla er i forskellige planer i henhold til vinklen på den enkelt buegang.

Modstanden i væsken registrerer bevægelsen

På en kant i ampullen er der nogle lange sammenklæbende sansehår, som er omgivet af en geleagtig masse kaldt cupula. Sansehårene og den geleagtige masse kan fit bevæge sig i en væske kaldt endolymfen.
Sker der for eksempel en rotation af hovedet, vil modstanden i væsken eller modbevægelsen i den vandrette buegang, medføre at sansehårene på kanten af ampullen bøjer sig med strømmen af den geleagtige væske. Der vil gå flere sekunder efter at hovedet er holdt op med at bevæge sig, før at sansehårene og den geleagtige masse er tilbage til normal position.
Hvis det der imod er en rotation med en konstant hastighed vil sansehårene og den geleagtige masse gå tilbage til normal position efter nogle sekunder med samme hastighed. Når hovedet roterer i samme plan vil sansehårene være maximalt stimuleret.
Sansehårene er i stand til at opfatte hastighedsændringer i alle retninger. De kan altså registrerer rotation, acceleration og deacceleration. Selvom den ene samling af sansehår er maximalt stimuleret, kan der stadig opfattes ændringer i de andre planer.

Sammefatning

Sammenfattende kan siges at balancesansen registrere hovedet bevægelse og position i forhold til tyngdekraften, samt ændringer i hovedet bevægelsetempo. Den fortæller os, om vi går, står, bukker os, vender op eller ned, samt er ved at falde. Den er generelt med i noget, når de andre sanser stimuleres især muskel-led-sansen.

Jeg sidder på min røde cykler med frynserne svingende ned fra håndtagene på vej hen til legepladsen og øger langsomt hastigheden (acceleration), da jeg glæde mig til at prøve den nye gynge. Jeg træder tungt i de lyserøde pedalerne og svinger cyklen fra side til side for rigtig at få fart på (ligevægt). Pludselig ser jeg et lyseblåt hus, jeg aldrig har lagt mærke til før og mit blik fæster sig ved det (stabilisering af øjet, mens hoved er i bevægelse). Endelig kommer jeg frem til legepladsen. Standser cyklen (deacceleration). Står af cyklen og står et kort øjeblik (postural tonus), mens jeg skimmer legepladsen (acceleration) efter den nye gynge. Det er den, en giraf gynge, med et orange dæk som sæde. Jeg løb hen til gyngen (stabilisering af øjet, mens hoved er i bevægelse), i håbet om at ingen af de andre børn ville tage den, inden jeg når hen til den. Jeg griber om den kolde kæde med min hånd, og kan mærke hvor kraftig kæden er. Jeg sætter det ene knæ op på det orange dæk, som langsomt former sig svagt om knæet samtidig med, at jeg kommer mere vægt over på knæet. Jeg sætter af med den anden fod fra det fjedrende rødlige asfaltagtige underlag, der er under gyngen. Min fod løfter sig fra underlaget, mens gyngen begynder at dreje rundt (rotation). Jeg læner mig tilbage for at få sving på gyngen, mens jeg holder godt fast i jernkæden. Jeg hiver mig op i armene og gyngen begynder nu at bevæge sig frem og tilbage (liniærbevægelse), samtidig med at den bevæger sig rundt (rotation). Hvilken befriende følelse af håret, der bliver fanget af vinden...