Top

Menneskets nervesystem

Vores krop har to former for nervesystem, det perifere nervesystem (PNS) og central nervesystemet (CNS).

Det Perifere nervesystem

Det perifere nervesystem indhenter information fra kroppen, som bliver bearbejdet og aktiveret i central nervesystemet. PNS modtager informationer fra de cerebrospinale (somatiske) og autonome (viscerale) nerver.

De cerebrospinale nerver består af 31 spinalnerve par og 12 kranienerve par (også kaldt hjernenerver).

Kranienerverne

Kranienerverne udspringer fra hjernen og spinalnerverne fra rygmarven (også kaldt medulla spinalis).

Kranienerverne har både motoriske efferente forbindelser, som er forbundet med de motoriske hjernenervekerner, som ligger i hjernestammen, og sensoriske afferente forbindelser, som er forbundet med hjernenerveganglierne.
De sensoriske forbindelser fortsætter ind i hjernestammen til de sensoriske hjernenervekerne.

Kranienerverne forsyner fortrinsvis informationer fra og til hjernen fra hals og hoved.
Den enkelte kranienerver indholder ofte kun én motorisk eller sensorisk forbindelse.

Nervesystemet

De 12 kranienerve par

  1. nn. olfactorii - Lugtenerven, som består af 20 små nervetrådsbundter
  2. n. opticus - Synsnerven
  3. n. oculomotorius - Bevægenerve til alle øjemuskler med undtagelse af nogle få
  4. n. trochlearis - Nerven til mm. Obliquus superior
  5. n. trigeminus - Sansenerve til ansigtet, tænder mm.
  6. n. abducens - Nerven til mm. Rectus lateralis
  7. n. facilalis - Bevægelsesnerve til ansigtsmusklerne
  8. n. vestibulcochlearis - Lyd og balance nerven
  9. n. glossopharyngeus - Sensoriske nerver af den bagerste del af tungen, mandlerne og svælget, samt motoriske nerver for svælgets muskulatur. Indeholder også smagsløgenes nervetråde
  10. n. vagus - Motoriske nerver for hjertet, lungerne, bronkierne og luftvejene, samt sensoriske nerver for hjertet, lungerne, bronkierne, udvendige øre og luftvejene
  11. n. accessorius - Nerven til musklerne m. sternomastodeus og m. trapezius
  12. n. hypoglossus - Nerven til tungemusklerne

Spinalnerver

Spinalnerverne er segmentært anordnet og har ventrale og dorsale rødder. De ventrale rødder modtager motoriske efferente informationer fra de 31 spinalpar, hvorefter informationen sendes videre til de motoriske forhorn i medulla spinalis. De dorsale rødder modtager den sensoriske afferente information fra spinalparene, derpå bliver informationen sendt videre til spinalganglierne.

Spinalpar

Autonome nervesystem innervere de indre organer i abdomen og thorax, kar, kirtler, hoved og hals. Den innervere mere præcist de glatte muskelceller, hjertemuskelceller og kirtelceller.

Der er nervebaner både i det perifere - og i det centrale nervesystem.

De autonome nerver, der løber i det perifere nervesystem, er opdelt i sympatiske og parasympatiske nerver.

Det autonome nervesystem er ofte ubevidst kontra det cerebrospinale, der ofte er bevidste.

Sympatiske nervesystem

Sympatiske nervesystem bliver aktiveret ved "fight and flight" reaktioner, hvor den udskiller transmitterstoffet noradrenalin, der får kroppen til at være bredt og til at reagere med blandt andet at hjertefrekvensen stiger, vejrtrækningen øges, pupillerne udvides og blæretømningen hæmmes.

Parasympatiske nervesystem

De parasympatiske nerver udgår fra hjernestammen og rygmarvens nerderste del. Det kaldes også for paramedic systemet pga når fare situationerne er overstået går det parasympatiske nervesystem ind med transmitterstoffet acetylcholin og genopbygger, hvorved kroppen forsøger at opnå homeostasen igen, altså kroppens ligevægts tilstand. Det gøres blandt andet ved at pupillerne mindske, vejrtrækningen mindskes, samt hjertefrekvensen falder. Den stimulerer også fordøjelsen, fremmer optagelsen af næringsstoffer, fremmer søvnen. nedsætter hjerte frekvensen og sammentrækkende på bronkierne.

Centralnervesystemet

Vores centralnervesystem består af rygmarven og hjernen, hvor der blandt andet foregår sanseintegrationen. Det modtager informationer gennem sensoriske (afferente) nerver for eksempel syn, føle og smage, hvorefter den reagere med motoriske (efferente) nerver, hvilket medfører muskelkontraktioner og kirtelsekretion.

Hvis et axon bliver skåret over for eksempel ved et trafikuheld, vil det perifere del gå til grunde, altså den del der er væk fra cellekernen. Den vil derefter udvokse med 1 mm om dagen. Dette er dog kun muligt i perifernervesystem og ikke i centralnervesystemet. Det betyder, at man ikke kan udvikle nye hjerneceller efter en skade i centralnervesystemtet. At det perifernervesystem kan vokse ud igen gør for eksempel at du i pressen hører om mirakler efter trafikuheld, hvor personen til at starte med ikke kunne bevæge sin arm og nu nogle år efter kan.