Ergoterapi
Baggrunden for ergoterapi
Menneskets udvikling og eksistens
De daglige aktiviteter er afgørende for menneskets udvikling og eksistens. De er også af betydning for bevarelse af sundhed og for sygdoms opståen. Det er igennem de daglige aktiviteter, at vi skaffer de daglige fornødenheder. De skaber kontakt til andre mennesker og giver os en mulighed for et aktivt liv, som udvikler og skaber trivsel. Vi strukturer vores tilværelse ved hjælp af de daglige gøremål.
Selvstændighed og sociale sammenhæng
For at kunne udføre de daglige gøremål forudsætter det en hvis grad af selvstændighed og handlekraft. Derved kan vi kan indgå i forpligtede følelsesmæssige og sociale sammenhæng. Det er ikke kun fysiske problemer, som kan hindre udførelsen. Nogle mennesker er ikke i stand til at udføre aktiviteter på grund af deres psykiske tilstand. Det kan også være, det ikke er muligt, hvis livssituation ikke giver os lysten dertil eller hindrer udførelsen.
Mennesket er et aktivt og socialt væsen
De daglige aktiviteter er af afgørende betydning for det enkelte menneske. Det skyldes, at mennesket er et aktivt, socialt væsen, som lever og udvikler sig gennem gensidig påvirkning mellem sig selv og omgivelserne. Der er tale om et helhedsorienteret menneskesyn. Hvor mennesket ikke kun er en fysisk og psykisk helhed, men indgår i et aktivt samspil med omgivelserne.
De daglige aktiviteter udgør selve forbindelsen mellem det enkelte menneske og omgivelserne, det vil sige kontakten til og med andre mennesker, med den materielle verden og med naturen.
Aktivitetsprocessen
Det er i forbindelse med udførelsen af aktiviteterne, at vi lærer, tilegner os, erkender og tilpasser os de givne omgivelser. I aktivitetsprocessen udvikler og bevarer vi de fysiske, psykiske og sociale funktioner og færdigheder, vi har brug for. Det er her, vi former og ændrer vores omgivelser
Sygdom eller sundhed
De almindelige daglige aktiviteter kan fremme eller hæmme aktivitet og udvikling. De kan også indebære belastninger, som er sygdomsfremkaldende eller invaliderende. Sygdom, belastninger, handicap og dårlige levevilkår kan resultere i aktivitetsdysfunktion, det vil sige tab af evnen til at udføre en eller flere aktiviteter. Aktivitetsdysfunktion kan resultere i sygdom, belastninger, handicap og dårlige levevilkår. Det er aktivitetsdysfunktion, eller truende aktivitetsdysfunktion, som giver anledning til ergoterapeutisk intervention.
En persons problemer kan KUN ses i relation til personens aktuelle livssituation. Problemløsnings mulighederne afhænger af de individuelle, familiemæssige, arbejdsmæssige og samfundsmæssige ressourcer og begrænsninger.
Hvad gør en ergoteraput
En ergoterapeut er uddannet til at hjælpe det enkelte menneske med at vurdere sin situation, afdække klientens færdigheder (ressourcer og svagheder) og hjælpe med at prioriterer de ønsker, som klienten måtte have for at give én optimale livskvalitet.
Ergoterapeuten bruger almindelige daglige aktiviteter til vurdering og behandling. Det skal være meningsfulde aktiviteter, så personen, på trods af sine begrænsninger fysisk, psykisk eller socialt, oplever sig som et selvstændigt, tænkende, følende og handlende individ.
Meningsfuldt liv
Ergoterapeuten vil i samarbejde med individet finde frem til de mål, som personen kan og vil nå. Efter målsætningen vil behandlingen påbegyndes, med henblik på at personen vil blive i stand til at genoptage sit tidligere liv. Hvis det ikke er muligt, arbejdes der med at acceptere at leve med sine eventuelle fysiske, psykiske eller sociale handicaps. Det sker ved at sætte nye realistiske mål for livet, så individet får et optimalt meningsfuldt liv.
Den totale situation
Det kan kort sagt siges at ergoterapeuter er uddannede til at undersøge og behandle et menneskes totale situation uafhængigt af, hvor problemet er.
Autorisation
Ergoterapi er behandling, der udøves af en autoriseret ergoterapeut, som er uddannet på en af de anerkendte skoler for eksempel i København, Aalborg eller Odense.
Ergoterapeuter arbejder med
- Genoptræning og vedligeholdelse af de almindelige daglige aktiviteter (ADL), som kan være alt fra toiletbesøg til fritidsaktiviteter.
- Forebyggelse frem for helbredelse, så personen ikke får tilbagefald - mindsker genindlæggelser.
-
- Hjælp til selvhjælp
- Inddragelse af klienten i egen helbredelse.
- At se ressourcerne og tage udgangspunkt i disse.
- Vurdering af boligændringer og hjælpemidler.
- Skinner til blandt andre mennesker med gigt og sklerose.
Behandlingen kan foregå forskellige steder:
- Eget hjem.
- Ergoterapeutiske lokaler - som gruppe eller individuel behandling.
- Personens arbejdsplads.
- Andre relevante steder for eksempel caféer og svømmehaller.
Ergoterapeuter arbejder blandt andet inden for følgende områder:
- Ergonomi på arbejdspladens
- Børn
- Ældre
- Folkesundhed
- Social- og sundhedsforvaltninger
- Hjælpemiddelcentraler
- Hospitaler (blandt andet med behandling af sklerosepatienter, apopleksipatienter, gigtpatienter, ortopædkirurgiske, håndkirurgiske og psykiatriske patienter)
- Privatevirksomheder med mere.
Ergoterapeuterne samarbejder med mange andre faggrupper blandt andet fysioterapeuter, psykologer, læger, socialrådgivere, pædagoger, lærer, neurologer, talepædagoger og sygeplejersker.
(Afsnittet er inspireret af bogen Ergoterapi - baggrund og udvikling af Jytte Tjørnov)
VIGTIGT:
Ergoterapeuter skal i samarbejde med lægen udfærdige de lovpligtige genoptræningsplaner for indlagte patienter, som patienten tager med sig fra sygehuset og til det videre genoptræningsforløb.
