Bobath-konceptet
Bobath-konceptet bygger på teorien om, at hjernen altid er i stand til at lære (plasticitet). Derved er det muligt for hjernen at bruge uudnyttede ressourcer efter en hjerneskade til at genindlære sensomotoriske færdigheder. Det vil sige motoriske eller kropslige handlinger, som bygger på en reaktion fra en påvirkning. En motorisk handling reguleres og revurderes på baggrund af de sanseinformationer, der opstår, når en handling udføres (adaptiv respons).
Udgangspunkt i normale bevægelser
Bobath-koceptet tager udgangspunkt i menneskets normale bevægelsesmønster. Det opfatter centralnervesystemet som et organ, der påvirkes af forskellige former for stimulering fra sine omgivelser og fra selve kroppen.
Oprindelse
Bobath-konceptet blev udviklet til personer med skader i centralnervesystemet (paralysere, pareser, hypo- og hypertoni). Efter sådan en skade som for eksempel en hjerneblødning vil følgerne ofte være en ændring af muskelspændingen, tab af balance og kontrol af den side af kroppen, der er blevet påvirket af blødningen. Det kan give asymmetrisk eller skæv kropsholdning og massebevægelser, samt føleforstyrrelser.
Målet
Målet med Bobath-konceptet er at skabe normal spændingstilstand i musklerne ved at fremme normale bevægelser og hæmme unormale bevægelser. Det sker ved at regulere spændingen i musklerne, fremme evnen til at opfatte påvirkninger, få begge kropshalvdele til at arbejde sammen og derved skabe symmetrisk eller ret kropsholdning, forhindre sygdomsfremkaldte bevægelser og stillinger samt muliggøre selvstændige bevægelser.
Anvendelse ved spasticitet
Når metoden bruges ved spasticitet, er målet at løsne nøglepunkterne i skulderbæltet, kropsstammen, tommelfingeren og hoften samt evnen til fysisk at kunne løfte ting, approksimation, lejring i antispastiske mønstre, og at man bevæger sig på en naturlig og antispastisk måde.
Grundlæggere
Bobath-konceptet blev grundlagt i begyndelsen af 1940'erne af ægteparret Bertha og Karel Bobath. Hun var fysioterapeut, og
han var neurolog. De blev ved med at udvikle konceptet indtil deres død i 1991. I dag er der andre, der udvikler konceptet.
24-timers koncept
Det er vigtigt at være opmærksom på, at det er et 24-timers koncept. Det vil sige, at musklernes spændingstilstand skal påvirkes i døgnets 24 timer ved at ændre på stillinger og bevægelser, som har målrettede funktioner. Dette gøres ved at lejre i antispastiske mønstre, fremme, vejlede og ved gentagelser med målet at ophæve eller minimere spastiske bevægelser og kroppen og hjernens vilje til at udføre dem.