Affolter-konceptet
Konceptet tager udgangspunkt i, at patientens opfattelsesforstyrrelser kan sammenlignes med rødderne på et træ. Træstammen og kronen (de højere kognitive og sensomotoriske funktioner) kan kun udvikle sig optimalt, hvis træets rødder (sanserne - især evnen til bevægelse og følesansen) er i orden.
Sagt på en anden måde – hvis evnen til at opfatte ting ikke fungerer optimalt, er informationen fra rødderne forkerte eller utilstrækkelige, hvorved reaktionen bliver forkert.
Grundlægger
Affolter-konceptet er grundlagt af den schweiziske speciallærer, psykolog og logopæd Felicia Affolter. Hun arbejdede med at sammenlignede de normale børns sensomotoriske og kognitive udvikling med udviklingsprocessen hos handicappede børn. Hun sammenlignede den også med genoptræningsprocessen hos voksne, som havde fået en hjerneskade, der havde medført sanseforstyrrelser især på følesanen eller på bevægelsesområdet. På baggrund af disse observationer påpegede hun, at der var en sammenhæng mellem barnets evne til at lære i udviklingsforløbet og den voksne hjerneskades evne til at lære i forsøget på at opnå de tabte funktioner.
Konceptet er under konstant udvikling i samarbejde med specialister fra Tyskland, USA og Schweiz.
Metoden
Metoden tager udgangspunkt i vejledning i almindelige daglige aktiviteter. Det hjælper personen til at skabe forståelse i og med sin omverden.
Vejledning i døgnets vågne timer
Der findes forskellige måder at vejlede eller guide på (elementær og plejenede) afhængig af tid, sted og personen, der udfører vejledningen samt den guidedes funktionsniveau. Ved vejledningen arbejdes der med personens følesans og bevægelsesevne.
Den optimale behandling er ifølge Affolter, at personen guides i naturlige bevægelsesmønstre, i naturlige omgivelser og hele døgnet med meningsfulde aktiviteter. De omgivelser, der skal anvendes, skal være faste og stabile, så de kan give flest mulige informationer til kroppen.
Målene med Affolter-konceptet:
- At bedre hjernens evne til at organisere sanseindtryk.
- At normalisere muskelspændinger.
- At lagre den guidede oplevelse.
- At øge kontrol over egne bevægelser.
- At overfør specifikke føle- og bevægelsesoplevelser til andre aktiviteter.
- At forbedre opmærksomheden, koncentrationen og hukommelsen.
- At opleve krop og hjerne som helhed.